Romansk Kunst

Romansk kunst i Barcelona

Romansk kunst i Barcelona og omegn

sted
Barcelona, Spanien
Kasper Christiansen
Tekst & billede: Kasper Christiansen
11. april 2020 (opdateret)

MNAC-museet, der blev bygget i 1929, men omdannet til museum i 1934, har en helt usædvanlig, men ikke særlig kendt, samling af kunst. Bag de tykke mure på det store palads bygget i renæssance-stil gemmer der sig Europas flotteste samling af 'primitiv' kunst.

Der er tale om vægmalerier lavet med freskoteknik i stort format. Malerierne dækkede de romanske kirkers vægge og er blevet transporteret til Barcelona med en italiensk teknik ved navn strappo. Dette fantastiske museum i Barcelona er for vægmaleriet, hvad Venedig og Ravenna er for mosaikkunsten.

Sefafer fra romansk kunst
Serafer, de vingede væsener er engle højt i herarkiet i den katolske verden. Her rører de med kul læberne på profeterne
Denne utrolige samling af freskoer stammer fra små romanske kirker i Pyrenæerne. I løbet af de første årtier i det 20. århundrede opstod der pludselig en voldsom interesse for denne kunst, og det lykkedes via en italiensk teknik at fjerne billederne (der var medtaget pga. fugt fra de små kirker i et afsiddes område) og bringe dem til Barcelona. Oprindeligt er billederne sandsynligvis ikke malet af lokale kunstnere, men derimod af omrejsende kunstnere, der har bevæget sig i hele Middelhavet. Det viser sig bl.a. ved at der går motiver og teknikker igen, som blev udviklet i Byzantium, men som er kommet til Catalonien via omrejsende kunstnere, måske fra Sicilien.

Romansk kunst i Barcelona
Jomfru Maria, Josef og Kristi fødses i den romanske kirkekunst. Her et billede taget på MNAC-museet i Barcelona.

Pantokrator fra Taüll

t af museets mest kendte kunstv ærker er Pantokrator-figuren fra Sant Climent de Taüll-kirken. Denne kristenfigur, der sidder majestætisk ind en regnbue (mandorla), er et af den romanske kunsts ærkesymboler. For fødderne af ham ses verdens kugle og bogstaverne på hver side af figuren er alfa (Α) og omega (Ω).

Pantokrator figuren fra Sant Climent kirken
Pantokrator figuren fra Sant Climent de Taüll kirken, fra MNAC museet i Barcelona. Værket af fra 1120'erne f. Kr.

Relaterede artikler om lignende emner

Guidede ture & aktiviteter i Barcelona