Modern Architecture

Moderne arkitektur i Barcelona

Barcelona har en fantastisk samling af moderne arkitektur

sted
Barcelona, Spanien
Kasper Christiansen
Tekst & billede: Kasper Christiansen
15. april 2020 (revideret udgave)

Med opførelsen af ​​Mies van der Rohes Barcelona Pavillon til Verdensudstillingen i 1929, kom Barcelona med i førerfeltet inden for europæisk arkitektur. ​​Mies van der Rohes bygning er en af ​​de første såkaldte moderne bygningsværker i Europa, og kom til at betyde en helt ny måde at tænke arkitektur på. Ændringerne som Bauhaus-skolen i Tyskland medførte inden for arkitekturen var særligt mærkbare i Barcelona.

Barcelona havde indtil 1920’erne været totalt domineret af Art Nouveau (i den lokale udgave modernisme, som den blev kaldt på catalansk). Med funktionalismen kom en ny arkitektonisk stil til, der var radikalt anderledes end det barokke og ornamentale udtryk, der havde præget Art Nouveau.

Læs mere
Pil
Læs mere om vores Guidede tur til Barcelonas Moderne Arkitektur og besøg bygninger af Richard Rogers, Frank Gehry og Santiago Calatrava på en privat tur.
Mies van der Rohe Modern Architecture

De Olympiske Lege og betydningen for Barcelona

På mange måder betød ​​De Olympiske Lege i 1992 begyndelsen på en ny æra for Barcelona. Det gælder også inden for arkitekturen, hvor De Olympiske Lege betød en voldsom byggeaktivitet, en aktivitet der ikke holdt op, da Legene var ovre, men forsatte ind i det nye årtusinde.

I forbindelse med De Olympiske Lege blev gamle industriområder rehabiliteret, nye parker opført og i alt blev mere end 300 nye byggerier tegnet af de omkring 150 arkitekter, der var en del af forandringerne under OL.

Siden da er man blevet ved med at opføre spændende moderne, arkitektur i Barcelona, og i dag tilbyder Barcelona den besøgende en overvældende samling af fremragende værker. Lad os nævne blot nogle få af de mange arkitekter, der har været med til at ændre det urbane landskab radikalt i Barcelona i løbet af de sidste to årtier: Norman Foster, Santiago Calatrava, Jean Nouvel, Richard Rogers og Zaha Hadid samt lokale arkitekter som Enric Miralles og Ricard Bofill.

Vi anbefaler jer 9 bygninger og områder i Barcelona

For at hjælpe dig med at vælge de mest interessante moderne bygninger i Barcelonas har vi sammensat en liste over nogle af de mest interessante.
Hotel W
Hotel W i Barcelona

1. Hotel W af Ricard Bofill

Et af de mest spændende værker, der er blevet opført de sidste år er Hotel W (Hotel Vela på spansk), en bygning, der huser en af ​​de bedste hoteller i Barcelona. Bygningen ligner et sejl, og dermed tilnavnet Vela, der betyder sejl på spansk. Bygningen er af samme grund blevet sammenlignet med Burj Al Arab i Dubai.

Hotel Wave har flere restauranter og barer, der er åbne for folk, der ikke bor på hotellet. Heriblandt Eclipse Bar på 26. etage, og restaurant Bravo, på første sal, der drives af den lokale gourmetkok Carles Abellan (læs mere om Barcelonas bedste restauranter her). 

Bygningen rejser sig mod himlen fra havneområdet i den sydlige del af Barceloneta, og er blevet kritiseret for at være opført for tæt på havet af flere miljøforeninger, men den er også blevet rost for at være en af ​​de mest interessante arkitektoniske værker i Barcelona, der er blevet opført siden OL i 1992.

Arkitekten bag bygningen, Ricard Bofill, er manden bag Terminal 1 og 2 i Barcelonas lufthavn. Desuden har han bygget Det Nationale Catalanske Teater (Teatre Nacional de Catalunya). I udlandet har han blandt andet bygget vinslottet for det anerkendte franske vinhus Château Lafite Rothschild.
Calatrava Torre
Santiago Calatravas kommunikationstårn på Montjuïc

2. Kommunikationstårnet på Montjuic af Santiago Calatrava

Santiago Calatrava fik sit gennembrud i Barcelona med dette smukke kommunikationstårn. Calatrava gjorde sig bemærket med dette værk, der er et af de arkitektoniske højdepunkter opført til OL 92, og gav således for første gang et praj om at en superstjerne indenfor arkitekturen var på vej. Siden har Calatrava bygget over det meste af verden, New York, Zürich, Venedig, Malmø, osv.

Kommunikationstårnet er et unikt monument på Montjuïc-bjerget i Barcelona. Den kan ses fra de fleste steder i byen, og er i dag en af de største arkitektoniske attraktioner i Barcelona. Tidlige tegninger og skitser fra Calatravas hånd viser, at inspirationen kommer fra en knælende kvinde.

Foden på antennen viser desuden, at der er tale om en hyldest til den lokale arkitekt Antoni Gaudí. Den består nemlig af en mosaik af ødelagte tegl i Gaudis såkaldte trencadís stil, som kan findes i så mange af Gaudís værker (herunder taget på Palau Güell, Casa Batlló og Casa Milà og også i den berømte bænk i Park Güell samt på det tidlige hovedværk Palau Güell). Kommunikationstårnet ændrer udtryk fra forskellige perspektiver, så vær sikker på at gå rundt om antennen, når du besøger Montjuïc.

Calatrava Torre
Santa Catarina Markedet

3. Mercat Santa Catarina af Miralles/Tagliabue

Santa Catarina-markedet, tæt på La Seu-katedralen, var det første overdækkede marked, der blev bygget i Barcelona (1848) ved hjælp af den plads, der blev efterladt ved nedrivningen af Santa Catarina-klosteret. I 2005 blev markedet fuldstændigt renoveret af Enric Miralles og Benedetta Tagliabue fra EMBT.

Ideen om tagets komplekse struktur kommer fra skolen designet til Sagrada Familia af Antoni Gaudí. Strukturen har formen af en hyperbolsk paraboloide, en af Gaudís favoritgeometriske former.

MACBA
MACBA -Museet for moderne Kunst, designet af Richard Meier

4. Museet for Moderne Kunst (MACBA) af Richard Meiers

Den amerikanske arkitekt Richard Meier byggede Det Moderne Kunstmuseum i Barcelona i 1995. Før opførelsen af ​​museet var området nedslidt, men siden er nye caféer, restauranter, hoteller osv. kommet til i området omkring museet.

Museet har en karakteristisk hvide farve og store glaspartier, som det er typisk for den amerikanske arkitekt Richard Meier (bygningen ligger f.eks stilmæssigt tæt på Ghetty Museet i Los Angeles). Bygningen bruges også til andre formål end udstilling af kunst, heriblandt til den elektroniske musikfestival Sonar.

Calatrava Torre
Gas Natural bygningen af Miralles & Tagliabue

5. Torre de Collserola af Sir Norman Foster

Norman Fosters Torre de Collserola på Tibidabo er placeret højt på Tibidabo-bjerget og synlig fra de fleste steder i byen. Tårnet er 288 meter højt, hvilket gør det til den højeste struktur i Spanien. Et panoramisk udsigtspunkt med fantastisk udsigt er tilgængeligt for betalende gæster.

6. Porta Fira Hotel af Toyo Ito

Det 110 meter høje Porta Fira Hotel er designet af den japanske arkitekt Toyo Ito (med hjælp fra tegnestuen b720 Arquitectos ledet af Fermín Vázquez) . Det er en af de mest spændende bygninger i Hospitalet, en forstad til Barcelona. Det består af to tårne, der er en hyldest til de venetianske tårne på Plaza España. 

Toyo Ito har designet flere bygninger i Barcelona, så hvis du kunne lide hans hotel, så husk også at se Suites Avenue på Passeig de Gracia.

7. Torre de Gas Natural af Enric Miralles og Benedetta Tagliabue

Bygningen er lavet af stål og glas og overrasker mange besøgende i Barcelona med sin vovede struktur. En lang "arm" af glas kommer ud fra hovedtårnet og ser ud som det er ved at falde af. Bygningen blev opført i 2007 af to af de mest populære arkitekter i Barcelona i de seneste årtier: Enric Miralles og Benedetta Tagliabue. Bygningerne er Gas Naturals (Spaniens store gasfirma) hovedkvarter i Barcelona.

 

Torre Agbar
Torre Agbar, designed by Jean Nouvel


8. Diagonal området

Diagonal Mar er den del af Barcelona med flest interessante moderne bygninger. Området er ideelt, hvis I som arkitekt- eller ingeniørfirma skal på studietur til Barcelona. Her kan man på forholdsvis kort tid se en række interessante, moderne værker uden at skulle rive hele dagen ud af kalenderen.

Her er en kort guide til området:

Start med hovedbygningen, Forum-bygningen, tegnet af de to Svejtsiske arkitekter Herzog & de Meuron (se beskrivelse ovenfor). Tæt ved finder man Josep Lluís Mateo Barcelonas internationale Kongres Center (Center de Convencions Internacional de Barcelona, CCIB) og Diagonal ZeroZero Tårn af Enric Massip Bosch (se ovenfor). Om et par år vil man også kunne besøge Zaha Hadids Torre Espiral, men det er endnu uvist, hvornår det vil stå færdigt.

Tættere på havet vil man kunne se det imponerende Solcelle-anlæg designet af Martinez Lapeña og Torres Arquitectos. Anlægget leverer strøm til mere end 1000 husstande i området. Hvis man fortsætter op Diagonal-gaden (i retning af byens centrum), vil man se den noget aparte Diagonal Mar Park tegnet af Enric Miralles på venstre hånd, og lidt længere oppe ad gaden på højre hånd ligger endnu en park, Centre de Poblenou Park, tegnet af Jean Nouvel. Ikke mange mennesker besøger den 5,5 hektarer store park, men den er stadig et besøg værd.

Lidt længere oppe ad Diagonal-gaden kommer man til Hotel Me af Dominique Perrault, et designerhotel med lounge musik og trendy restauranter. Øverst i bygningen kan man spise på Dos Cielos-restauranten (med 1 Michelin stjerne). 

Nu er man tæt på Glories, og vil let kunne nå Jean Nouvels Torre Agbar (se ovenfor) og den helt nye Barcelona Disseny Hub af MBM (Martorell, Bohigas & Mackey), begge beliggende ved Glories rundkørslen.


9. Fremtidens bygninger: spændende arkitektur på vej i Barcelona

Et af de mest interessante projekter, der skulle have været opført i den nære fremtid var Torre Espiral af Zaha Hadid, men projektet er lagt i fryseren pga. mangel på penge. 

Et spændende projekt af samme arkitekt er Plaça de les Arts. Et sidste projekt at se frem til er Frank Gehrys Sagrera Togstationen, et spektakulært byggeprojekt.

Populære artikler

Antoni Gaudí & Barcelonas arkitektur